Det
andet jeg

Torben
Kastrup
2011.01.03.

ARTIKELSERIE  
ARTIKEL  
Til maj kan man opleve fransk/ungarske Pál Frenák på
Musikteatret Baltoppen, som han gæster med sit kompagni
Compagnie Pál Frenák og forestillingen InTimE. Torben
Kastrup beretter her om sit møde med kompagniet under
Tanzmesse NRW.

Forestillingen
Twins af den fransk/ungarske koreograf Pál Frenák, var
et af højdepunkterne blandt forestillingerne under Tanzmesse
NRW. Twins er et værk, der handler om ensomhed, men også
om overvindelse af isolationen ved hjælp af fantasi.

De
ser ens ud med korte, sorte tights, knæbeskyttere og hvidmalede
ansigter. Rå og sårbare på samme tid. Den ene løber
på rulleskøjter, rundt og rundt cirkler han. Den anden
sidder med ryggen mod muren og kigger på. Han ser ensom og
drømmende ud, men synes straks gladere, da den
rulleskøjtekørende kommer hen til ham, og han ikke er
alene mere. Op ad muren begynder de to atletiske dansere en synkron
koreografi med akrobatiske indslag, der er som hentet ud af en
cirkusmanege. De folder sig sammen som slangemennesker og retter sig
ud i vertikale spagatstillinger. Imponerende og betagende.

Cirkus
og dukketeater

At
bruge elementer fra cirkustraditionen er typisk for den
fransk/ungarske koreograf Pál Frenák, som har skabt
værket Twins. Også en dukkefører fra dukketeatret
Bábszínház i Budapest er med i forestillingen.
Marionetdukkerne underbygger den tolkning af værket, at det
ikke handler om tvillinger, men om en ensom fyr, der opfinder en
tvilling, som han kan være sammen med. Et andet jeg. En anden
person at have det sjovt med, men også at irriteres på.
En tosomhed på godt og ondt. En symbiose af afhængighed
og frastødelse.

I
voldsomme brydekampe tumler tvillingerne hen over scenen, og det
undrer ikke, at en af danserne er kommet til skade under træningen,
så værket er blevet forkortet med otte minutter.
Tvillingerne slås blandt andet om at komme først op en
trapez, der hænger over scenen, og den ene dingler faretruende
på rebstigen under kampene. Stridighederne stopper dog, da de
begge er kommet helskindet op på udsigtsposten. Trapezen
fungerer som et helle for dem, et sted hvor de er frie og har udsyn.
Her oppe i friheden taler de sammen på et slags tegnsprog. Med
ivrige hænder og arme gestikulerer de fabulerende om, hvad de
ser. Kun enkelte enstavelsesord som "dér" og "se"
slipper deres læber.

Klovnerier
som i et rigtigt cirkus er der også i Twins. For eksempel laver
de to dansere en underholdende hostekoncert, hvor de hoster rytmisk,
så der næsten opstår en melodi. Men det er poesien
og melankolien, der fylder mest i Pál Frenáks værk.
Og Twins slutter næsten, som det begynder. Den ene sidder ensom
og forladt med ryggen mod muren, mens den anden suser rundt på
rulleskøjter, men nu med vinger på ryggen. Og deres
masker er så godt som forsvundet. De ser ikke længere så
ens ud.

Ensom
barndom

Pál
Frenák har selv sammenlignet sig med ukrudt, der kan gro alle
steder. Måske er det derfor, at hans koreografi opleves som
universel og almenmenneskelig. Interkulturelle værker skabt af
en sand verdensborger.

Selv
er Pál Frenák ikke med på Tanzmesse NRW, men det
er hans travle artistic manager György Ujvári-Pintér,
som Terpsichore fanger til en hurtig snak.

Det
lå ikke ligefrem i kortene, at Pál Frenák skulle
vokse op og blive en international koreograf, fortæller György
Ujvári-Pintér. "Begge forældre var døve,
og selvom Pál Frenák ikke selv er døv, så
blev hans modersmål tegnsprog, og derfor ses der også
altid tegnsprogslignende bevægelser i hans værker. Da
faderen døde ret ung, og moderen blev alene med otte børn,
blev Pál Frenák fjernet fra hjemmet og kom på
institution i syv år. Han oplevede altså en stor grad af
isolation og ensomhed i sin barndom, og derfor kredser han tit om
disse temaer i sine værker – også i Twins."

I
Budapest uddannede den voksne Pál Frenák sig som danser
inden for ballet, modern dance og folkedans. Det lykkedes ham endda
at komme ud af det kommunistiske Ungarn og rejse til Frankrig, hvor
han studerede danseteknik af Cunningham og Limon. Han blev i
Frankrig, giftede sig og etablerede sig som koreograf.

"Pál
Frenák har altid haft en vilje til at søge nye
horisonter. Hele sit liv har han været tiltrukket af Frankrig
og fransk kultur. Som barn opfangede han en østrigsk
radiokanal, hvor han lyttede til sin favoritsanger Serge Gainsbourg,"
siger György Ujvári-Pintér.

Twins
er en yderst smuk og anderledes danseforestilling, som virkeligt
griber beskueren med sin melankolske poesi. Og kender man lidt til
koreografen Pál Frenák og hans livshistorie bliver
værket ikke mindre gribende.